Når dyr får kræft

- information om kræftramte hunde og katte

Hvad er de første tegn på kræft?

Symptomer på kræft

Tidlig opdagelse af kræft kan redde dit dyrs liv

Kræft er en hyppig dødsårsag hos vores kæledyr, men ved tidlig opdagelse og behandling kan man forlænge dyrets levetid og livskvalitet. Kræft kan komme snigende. Det er ikke altid, man kan se eller føle en knude.

Nedenfor er nævnt nogle symptomer, som kan være tegn på kræft:

  • Unormal hævelse, som ikke forsvinder eller vokser i størrelse
  • Sår der ikke heler
  • Vægttab
  • Dårlig appetit
  • Vedvarende opkastning eller diarré
  • Besvær med at spise eller synke
  • Blødning eller udflåd fra kropsåbninger
  • Ubehagelig lugt fra dyret
  • Besvær med at trække vejret, urinere eller komme af med afføringen
  • Nedsat lyst til motion eller nedsat udholdenhed
  • Vedvarende stivhed eller halthed

Disse symptomer kan dog skyldes mange andre ting end kræft.