Når dyr får kræft

- information om kræft hos hunde og katte

Tarzan havde hudkræft

Den gode historie om en hund og dens ejere

Tarzan er en kvik lille dværgschnauzer på 10 år, som spreder glæde, hvor han end kommer hen. Hans ”far og mor” har nogle helbredsproblemer, og det er vigtigt for dem at have den lille glade hund til at hjælpe med at holde humøret oppe.

På et tidspunkt begyndte Tarzan desværre at få nogle skællende, fortykkede steder i huden. De sad mest på ryggen, men bredte sig mere og mere. Områderne var ca 2mm tykke, og nogle sad enkeltvis, andre i større plamager, hvor pelsen faldt af. Der var kun moderat kløe.

 

Diagnosen.

Der blev snakket om, hvad det kunne skyldes. Det blev undersøgt, om der var hudparasitter, om der var sket ændringer i hans kost, om der var betændelse osv. Der blev forsøgt en behandling med antibiotika og binyrebarkhormon, men det hjalp ikke noget videre. Så blev det besluttet at få taget en hudbiopsi og få den undersøgt på et laboratorium af nogle histopatologer. På denne måde skulle der kunne fastslås en diagnose, og forhåbentligt hermed en behandling.

Diagnosen viste sig at være hudlymfekræft, cutant lymfom. Det var nedslående, for der er ikke meget at gøre ved den sygdom, udover kemoterapi. Hudlymfekræften ville uden behandling brede sig mere og mere, og det ville i løbet af kort tid ende med en aflivning.

Tarzans ejere fik forklaret, hvad sygdommen var og hvad kemobehandling gik ud på. Tarzans mor var meget imod kemoterapi, for ”det med drop og slanger” var hende meget imod. Det var faktisk helt udelukket. Tarzans far var lidt mindre negativ overfor det. Den eneste mulighed for behandling var at give kemo, men hvad så, når det ikke var acceptabelt?

Heldigvis er der nogle former for kemoterapi, som kan gives i tabletform. Det virker mindre dramatisk end den behandling, der foregår med drop intravenøst, og er i øvrigt med den valgte behandling kun noget, der skulle foregå hver 3. uge et antal gange. Tarzans mor gik lidt modvilligt med til at prøve en enkelt gang.

 

Behandling.

Der blev taget en blodprøve for at se, om han i det hele taget ville kunne tåle behandling. Lever og nyrer skal fungere godt, ellers gør man ondt værre ved at give medicinen. Her var ingen problemer. Derfor fik han behandling dels med binyrebarkhormon, og dels med nogle kapsler, som hedder Lomustine.

Da de tre uger var gået, og 2. behandling skulle gives, var huden allerede pænere. Der var ikke kommet flere plamager, og hans hårtab var bremset. Tarzans ejere var glade, og det blev besluttet at tage en behandling mere. Nu syntes Tarzans mor bedre om det, for han havde haft det så godt, og havde slet ikke været sløj af medicinen. Blodprøven var igen fin, hans lever og nyrer, blodprocent og alle de målte parametre var fine. Det var endda på trods af, at pillerne faktisk var for stærke for hans størrelse, men de kan ikke deles og findes kun i een styrke.

Ved 3. behandling viste det sig, at leverværdierne var begyndt at stige. Det blev besluttet at udsætte behandlingen, til leveren havde fået tid at komme sig. Det var Tarzans ejere lidt kede af, for nu viste det sig, at behandlingen havde en rigtig god effekt. De forandrede hudområder var meget mindre, og der var ikke nær så mange skæl. Ejerne havde nu fået så godt indtryk af kemoterapi, at det næsten var ærgerligt at skulle holde pause. Men det var jo vigtigt at passe på hundens organer. Nogle uger senere var der igen normale værdier, og han fik næste kemobehandling. Desuden blev der ændret i kosten, og han fik et tilskud, Hepatozyl, for at hjælpe levercellerne. Tarzan anede ikke noget om noget. Han var sit gamle glade jeg.

Så begyndte han at lukke nogle meget stinkende prutter ud. Efter et stykke tid med tilskuddet valgte ejerne at droppe det, så de igen kunne være i stue med hunden. Pillerne blev døbt ”fisepiller”.

Så fik Tarzan sin 4. behandling. Herefter forsvandt alle symptomer på hudlymfekræft. Levertallene blev dog så høje, at yderligere behandling blev fravalgt. Der blev de følgende måneder taget blodprøver med jævne mellemrum, og leveren viste sig at rekreere fuldstændigt.

 

Helbredt.

På grund af risiko for at beskadige Tarzans lever blev behandlingen ikke genoptaget. Så var det spændende, hvornår hudkræften ville vende tilbage. Nu er der gået 1½ år efter sidste behandling, og sygdommen er endnu ikke vendt tilbage. Tarzans mor er kommet sig efter sin sygdom, og Tarzans far har fået et nyt ben og er bedre gående end han har været i årevis. Tarzan? Han ved ikke noget, andet end at livet er dejligt, og at man får mange stykker frikadelle og leverpostej hos dyrlægen.