Når dyr får kræft

- information om kræftramte hunde og katte

Hvilke behandlingsmuligheder er der?

Overordnede behandlingsmuligheder er:

  • Kirurgi
  • Kemoterapi
  • Strålebehandling
  • Immunoterapi


Kirurgi kan være indiceret ved stort set alle cancerlidelser (med multicentrisk lymfom som eksempel på en undtagelse). Enten foretages kirurgi som eneste behandling, eller i kombination med eksempelvis kemoterapi og/eller strålebehandling.

Ved tidlig diagnostik af cancer (før metastasering) kan kirurgi være kurativ.

Det er essentielt at kende typen af cancer og udbredelsen af denne før operation for at kunne opnå den bedste effekt af indgrebet. I tilfælde med maligne tumorer er det vigtigt at være radikal for at få fjernet al det forandrede væv. Efterfølgende suturering af større sår kan kræve omfattende plastisk kirurgiske teknikker. Disse bør være forberedt før operation.

 

Kemoterapi til dyr anvendes som livsforlængende behandling. Det er hovedformålet at give patienten ekstra levetid med god livskvalitet med et minimum af bivirkninger. Derfor er dosis af kemoterapeutika altid lavere, end hvad der anvendes humant.

Kemoterapi er specielt velegnet til lymfompatienter og i tilfælde med mastcelletumorer. Ved multicentrisk lymfom er kemoterapi som oftest eneste behandling. Ved mastcelletumorer kan kemoterapi anvendes, hvor det ønskes at mindske tumorstørrelse inden operation. Kemoterapi kan også anvendes til mastcelletumorer, der har metastaseret til regionale lymfeknuder, eller hvor kirurgi ikke er en mulighed.

Kemoterapi kan anvendes til patienter med carcinomer, men generelt ses der kun moderat effekt ved disse cancertyper. Kemoterapi vil oftest være indiceret i kombination med kirurgi eller som eneste terapiform ved ren palliativ behandling.

Nyere forskning tyder på, at visse NSAID med COX-2 inhibitorisk effekt kan have en gavnlig effekt på især carcinomer.

Bløddelssarcomer responderer generelt dårligt på kemoterapi. Ved osteosarcomer er kemoterapi efter operation (amputation) med til at forlænge overlevelsestiden.  Hæmangiosarcomer har  begrænset følsomhed for kemoterapi.

Metronom kemoterapi er en alternativ måde at give kemoterapi på. Her gives meget små doser af kemoterapi dagligt. Der ses hæmning af næringstilførsel til tumoren og muligvis en bedre effekt af patientens eget immunsystem i relation til cancerlidelsen. Effekten af metronom kemoterapi på de forskellige cancerformer er under intens forskning. Indtil videre er den at betragte som et alternativ til de kendte protokoller for behandling af cancer.

 

Strålebehandling er særlig anvendeligt til at mindske større tumorer før eller efter operation. Tumorer i næsehulen hvor kirurgi er vanskelig eller forbundet med større morbiditet er ofte følsomme for strålebehandling.

Bløddelssarcomer og mastcelletumorer er generelt også følsomme for strålebehandling.

Strålebehandling gives som regel over 1-2 uger med flere kortvarige behandlinger af det angrebne område i fuld narkose. Gives strålebehandling efter en operation ventes typisk 2 uger indtil opheling af operationssåret har fundet sted.

Strålebehandling i Danmark foretages indtil videre kun på Rigshospitalet i samarbejde KU-SUND.

 

Immunoterapi er et nyere behandlingprincip, der indtil videre kun har fundet anvendelse i behandling af maligne melanomer (”modermærkekræft”). Princippet er at give en særlig udviklet vaccine for at hjælpe kroppens eget immunsystem med at genkende cancercellerne og danne antistoffer og bekæmpe cancercellerne. Vaccinen, der gives som behandling – også til patienter med metastaser – har været godkendt i USA i flere år. Desværre har de danske sundhedsmyndigheder afslået at godkende den til brug i Danmark. Immunoterapi kommer uden tvivl til at udgøre et væsentligt bidrag til behandlingen af flere cancerformer i fremtiden.