Når dyr får kræft

- information om kræftramte hunde og katte

Mammatumor hos hund

Mammatumores opstår som navnet antyder i mælkekirtlerne og ses hyppigst hos tævehunde, der er midaldrende til ældre. Nogle racer, herunder spaniels, pudler og gravhunde har lidt højere risiko for at udvikle mammatumores end andre racer.

Undersøgelser har vist, at p-sprøjter (perlutex) kan øge risikoen for nogle former for mammatumores, mens tidlig neutralisation (inden hundens anden løbetid) kan virke beskyttende mod udvikling af mammatumores.

Undersøgelsen i forbindelse med mammatumores skal give svar på følgende spørgsmål:

Hvad er det?

Når man opdager en hævelse i en mamma på en tævehund, er mistanken om at det kan være cancer høj. Der kan dog være andre årsager; blandt andet infektion, lipomer og andre tumores. Derfor anbefales det at bekræfte mistanken med et finnålsaspirat, fna.

 

Hvor er det?

Mammatumor hos hund er ikke en ensartet størrelse. Der findes mange former og på grund heraf også stor forskel på, hvor stor tendens de har til at sprede sig.

De undersøgelser, som foretages, skal afdække tegn på, om neoplasien har bredt sig til lymfesystemet eller via blodbanen til andre steder i kroppen. Lymfeknuderne i området mærkes grundigt efter, og der tages også finnålsprøver herfra. Lungerne røntgenfotograferes for at undersøge, om der er metastaser hertil. I nogle tilfælde er det også vigtigt at ultralydsscanne abdomen for at forvise sig om, at leveren eller andre organer ikke er angrebet.

 

Hvor slemt er det?

Når undersøgelserne er afsluttet, kan der gives et samlet billede af status. Når det er afklaret, er det muligt mere præcist at forholde sig til behandlingsmuligheder og fremtidsudsigterne for den enkelte patient.

Som nævnt ovenfor findes mammatumores hos hund i mange varianter. Omtrent 50 % tilhører den forholdsvis benigne kategori, mens de øvrige 50 % vil være af mere malign natur.

 

Behandling af mammatumores

Behandlingen af mammatumor består af operation. Omfanget af indgrebet afhænger blandt andet af tumorens størrelse og resultatet af de indledende undersøgelser: nogle tumores kan fjernes med et ganske lille indgreb, mens det ved andre tilrådes, at der ekstirperes en større del af mammae (mastektomi).

Det anbefales, at man efter operationen indsender den fjernede neoplasi til histologisk undersøgelse. På laboratoriet bliver tumoren undersøgt, så man får sat et præcist navn på typen. Samtidig kan denne undersøgelse give informationer omkring spredninger på mikroskopisk plan, samt oplyse om, hvorvidt tumoren er blevet fjernet i sin helhed.

 

Hvad så efter operationen for mammatumores?

Hvad så efter operationen, er hunden så helbredt? Det afhænger af flere faktorer. Hvis den histologiske undersøgelse har vist, at der var tale om en neoplasi af ikke-aggressiv natur uden tegn på indvækst i lymfe- eller blodkar, og at der ses rene rande, altså at der ikke er efterladt cancerceller, ja så vil man forvente, at hunden er helbredt.

Der kan dog være faktorer der betyder, at man ikke kan vide sig hundrede procent sikker, og derfor anbefales det ofte, at man lægger en plan for opfølgning og kontrolbesøg i tiden efter operationen.

Man skal også være klar over, at der evt kan opstå nye tumores i de øvrige mammae senere hen, uden at der behøver at være en sammenhæng med hvad der er fjernet.

 

Vigtigste information at huske er, at rigtigt mange hunde, der er opereret for mammatumores, kan leve mange og gode år efter at sygdommen er behandlet.

 

For mere information se Nyhedsbrevet marts 2013 på www.vetcancer.sund.ku.dk

 

Flere informationer om cancer statisitk kan findes på www,vetcancer.sund.ku.dk