Når dyr får kræft

- information om kræft hos hunde og katte

Osteosarkom - OSA

Diagnostik og behandling af osteosarkom hos hund

 

Primære knogletumorer er almindeligt forekommende hos hund. Hos de store racer med knoglesvulst i lemmerne er 98% osteosarkom. Lidelsen ses hyppigt hos f.eks. Rottweilere, Schæfer og Irsk Ulvehund.

 

Osteosarkom defineres som en knogle-matrix producerende malign mesenkymalcelletumor, som er klinisk karakteriseret ved aggressiv lokal vækst og hos hund med højt metastatisk potentiale.

 

Generelt ses OSA hos midaldrende til gamle hunde af de store hunderacer. Der er en lille øgning i incidens ved 18-24 mdr`s alderen. De fleste præsenteres dog ved 7-9 års alderen. Hanhunde har øget risiko. Hos de tunge hunderacer har neutraliserede hunde dobbelt så stor risiko i forhold til intakte.

 

Det første symptom ved OSA er oftest smerte i afficeret knogle, men det kan også opdages i forbindelse med et patologisk brud

Undersøgelse i forbindelsen med osteosarkom skal give svar på følgende spørgsmål:

 

Hvad er det?

Diagnosen stilles ofte ved hjælp af røntgenundersøgelse. Når symptomer og røntgenfoto giver mistanke til OSA, anbefales det at verificere formodningen ved hjælp af cytologi og/eller histopatologi

Finnålsaspiration har vist sig at være et godt diagnostisk værktøj og korrelerer godt med histopatologien.  

Knoglebiopsi er dog ofte nødvendig, idet andre lidelser som f.eks andre typer af neoplasi og osteomyelitis på røntgen kan ligne OSA.

 

Hvor er det? 

Osteosarkom har prædilektion for de lange rørknogler. 75% af OSA findes her og oftest i de metaphysale områder. Sygdommen ses hyppigere i forben end i bagben(2:1). Som tommefingerregel ses OSA oftest ”væk fra albue og omkring knæ”. Dvs: proximale humerus, distale radius, distale femur og proximale tibia. Desuden også ditale tibia.

 

 

 

Hos de små hunderacer mindre end 15 kg. ses 43% af være lokaliseret i axial skelet. Specielt ribbenene, hvor yngre hunde oftere rammes.

Parakliniske undersøgelser i forbindelse ned OSA  har blandt andet til formål at finde og gradinddele primærtumor samt lede efter metastaser. OSA metastaserer primært hæmatogent til lungerne, men kan også mere sjældent sprede sig lymfogent. I over 90% af tilfældene findes pulmonære mikrometastaser på diagnosetidspunktet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hvor slemt er det?

 

Osteosarkom i de lange rørknogler hos hund er en højmalign cancerform. 90% af de ramte hunde dør indenfor 1 år. De fleste hunde aflives pga. smerte i den ramte knogle. OSA lokaliseret til axial skelet opfører sig mindre aggressivt og har lavere metastatisk rate end OSA i lemmernes knogler. For eksempel vil mandibulær OSA sjældent sprede sig i systemisk.

Når de diagnostiske undersøgelser er lavet vurderes billedet samlet og der kan herefter gives en prognose og behandlingsmuligheder for den enkelte patient

 

 

 

Behandling af osteosarkom

Succesfuld behandling af OSA består både af lokal tumorkontrol samt at forhindre/forsinke systemisk spredning. Standard behandlingen, der resulterer i længst overlevelse består i kirurgisk fjernelse af primærtumor (enten ved amputation eller ”limb sparing” teknik) efterfulgt af kemoterapi til behandling af mikrometastaser. Behandling med cytostatika er en specialopgave og bør foretages af dyrlæger med specialuddannelse i onkologi.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at i de allerfleste tilfælde vil behandlingen ikke være helbredende, men livsforlængende. Da OSA er en meget smertefuld tilstand er palliativ smertebehandling essentielt for dyrets livskvalitet under sygdomsforløbet.

Igangværende forskning viser, at mange neoplastiske celler udtrykker COX2 receptorer. Deriblandt også en stor del af kræftceller ved OSA. Set i dette lys giver det mening både terapeutisk og palliativt at behandle med COX2-inhibitorer, som f.eks Piroxicam, Metacam og lign.

 

 

 

Hvordan er hundens livskvalitet under og efter behandling

Som nævnt er knoglekræft meget smertefuldt, hvilket kræver, at der tidligt i forløbet, besluttes hvad der skal gøres. Mange hundeejere vælger smertelindrende behandling så længe, hunden har det godt, hvorefter euthanasi vælges. Da smerter oftest er det, der bestemmer tidspunktet for euthanasi, er den rette palliative behandling uhyre vigtigt. Euthanasi er altid en god og værdig beslutning.

De hundeejere, der vælger amputation enten som primær smertelindring eller som en del af en behandling i kombination med kemoterapi, kan informeres om, at amputation er en udmærket og fuldt forsvarligt behandling dyreværnsmæssigt. At de benamputerede hunde forbavsende hurtigt tilvænner sig til at have 3 ben. De fleste af disse hunde har oftest gået på 3 ben inden amputationen p.g.a. knoglesmerterne. Der er ikke forskel på, om det er et forben eller et bagben, der mangler.

Ligeledes er erfaringen med hunde i cytostatika behandling gode. Det er de færreste hunde, der får bivirkninger, hvor behandlingen må afbrydes. Hunde tolererer kemobehandling fint. Dette er vigtigt, da det er et krav, at hunden under hele behandlingsforløbet har et værdigt hundeliv uden unødig lidelse.