Når dyr får kræft

- information om kræft hos hunde og katte
  • Tumor i gld. thyreoidea

Thyreoideatumor hos hund

Diagnose og behandling af onkologisk tilstand i gld thyr. hos hund

Af Dyrlæge Steen Engermann, Certificeret i Onkologi, Aarhus Dyrehospital                                                                  

Anamnese

”Jens” en Springer spaniel, han på 9 år, henvises til Aarhus Dyrehospital p.g.a. en hævelse på halsen.

Ejeren har observeret hævelsen første gang for 6 måneder siden. Ejer henvender sig til egen dyrlæge for 1 måned siden – her er hævelsen ca. 1½ x 1½ cm.

Hævelsen lokaliseres til højre for trachea og er frit forskydelig. Hundens almenbefindende er upåvirket, og ejer har ikke bemærket andre symptomer.

Egen dyrlæge udtager finnålsaspirat, der sendes til Centrallaboratoriet. De cellulære fund giver formodning om en thyreoidea tumor.

Herefter henvises hunden til Aarhus Dyrehospital.

 

 

 

 

Klinisk undersøgelse

Ved den kliniske undersøgelse palperes hævelsen til at være en anelse større end ved undersøgelsen hos egen dyrlæge 1 måned forud. Hævelsen er stadig frit forskydelig på overflade, indolent og ikke varm. Lymfeknuder er ikke forstørrede ved palpation. Hævelsen kan kun erkendes ved palpation, den kan ikke ses udefra, selv når hunden ligger på ryggen.

 

 

 

 

 

Eget finnålsaspirat fra Jens :

Her ses en homogen population af glandulær celletype flere indeholdende granulær sekretorisk materiale i cytoplasmaet, men også flere ”naked nuclei” – et almindeligt fund ved cytologi af gl. thyreoidea.

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Generelt om thyreoideatumorer

Disse tumorer er relativ sjældne hos hund. De angives at udgøre 1,2–3,8% af alle tumorer hos hunde. De optræder typisk hos ældre hunde 9-12 år gamle.

I modsætning til katte er tumorerne sjældent hormonproducerende.

Hos hunde er stort set alle palperbare thyreoideatumorer maligne (carcinomer), til trods for at finnålsaspirater ”kun” måtte vise benigne forandringer, som i Jens` tilfælde.

Hos katte er tumorerne sjældent maligne – carcinomer ses kun i 1-3 % af katte med hyperthyreoidisme.

Det er vigtigt at være opmærksom på den høje andel af maligne tilfælde hos hunde, før behandling igangsættes.

Carcinomer kan vokse invasivt, og i umiddelbar nærhed af gl. thyreoidea ligger a.carotis, v. jugularis og n. recurrens. Endvidere vil carcinomer ofte metastasere til de regionale lymfeknuder på halsen og videre til lungevæv. Også andre organer kan være mål for metastaser – herunder lever og knogler. Ved udtagelse af finnålsaspirater og især biopsier fra thyreoideatumorer bør man være forberedt på risikoen for blødning af betydelig omfang.

De vigtigste kriterier ved udvælgelse af patienter til operation er :

  • En frit forskydelig tumor (ikke fikseret til underliggende væv = minus invasion)
  • En tumor hvor den samlede masse estimeres til mindre end 27 cm³. Herefter øges risikoen for metastaser stigende til næsten 100%, ved volumen over 100 cm³
  • Negative fund ved undersøgelse for metastaser

Såfremt patienten måtte have en thyreoideatumor fikseret til det underliggende væv, anbefales stråleterapi eller palliativ behandling. Operation frarådes.

Præ-operativ undersøgelse af Jens

Vi udtog en blodprøve til undersøgelse af hæmogram, klinisk kemi og T4.

Jens havde en let anæmi (hæmatokrit 32,8%) non- regenerativ af type, samt en moderat forhøjet ALAT 373 U/L. Hans TT4 var 15 nmol/L, hvilket er ”low normal”. Ca. 30% af hunde med thyreoideacarcinomer er hypothyroide p.g.a. destruktion af det normale væv. Den lette anæmi og low-normal T4 værdi skønnedes ikke at udgøre en anæstesirisiko. Øvrige blodværdier var inden for normalområdet.

Jens fik herefter foretaget CT-scanning af halsen samt lunger og lever. Scanningerne blev udført som nativ og efter indgivelse af kontrast (Optiray 320).

 

                                                                                                  

CT-scanningsbilleder:

 

 

 

                                          

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

CT-scanningerne bekræftede fund af en unilateral thyreoideatumor (højresidig) uden tegn på invasiv vækst og uden metastasering til regionale lymfeknuder, lunger eller lever. Det samlede volumen af tumoren blev udregnet til 2,2 x 1,8 x 1,8 cm = 7,13 cm³. Det blev herefter besluttet at operere Jens ugen efter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ved operationer på gl. thyreoidea anbefales det at have transfusionsblod til rådighed, samt nøje at overvåge blodtrykket undervejs. Jens` operation var uden komplikationer.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

   

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

         

 

Efterfølgende blev den bortopererede gl. thyreoidea sendt til histopatologisk undersøgelse på FINN-LAB.

Her var diagnosen Thyroid folliculær carcinom. Til trods for de relative benigne cytologiske fund, var der altså også her tale om en malign thyreoidea tumor.

Histologisk fandtes ikke tegn på vaskulær invasion, og der påvistes rene marginer.

  

        

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

                      

 

Post-operativ plan

Median overlevelsestid efter operation af en frit forskydelig thyreoideatumor er 3 år.

Selv om Jens har fået fjernet sit thyreoideacarcinom med rene marginer og uden tegn på spredninger, kan der ikke gives garanti for, at der ikke kan ses senere kan ses recidiv eller metastaser fra mikroskopiske cancerceller, der ikke kan erkendes ved OP og billeddiagnostik.

Den post operative plan for Jens er, at han bliver kontrolleret hos egen dyrlæge ca. hver anden måned det første halve år med grundig palpation af halsen og kontrolblodprøve (hæmatokrit og T4 måling).

Efter et halvt år foretages ny CT-scanning af hals, lunger og lever. Såfremt der måtte påvises metastaser på dette tidpunkt, vil strålebehandling og/eller kemoterapi være indiceret.

 

Afslutning

Thyreoideatumorer er et glimrende eksempel på, i hvor høj grad tidlig erkendelse af en mindre tumor ofte kan gøre en forskel på resultatet for patienten i den sidste ende.

Endvidere er det bemærkelsesværdigt, hvilken biologisk forskel der ses ved denne tumorform hos hund og kat.

Referencer

  • Withrow & MacEwen : ”Small Animal Clinical Oncology”. 4 th Edition, 591-598, Sanders Elseviers
  • Leav et al : “Adenomas and carcinomas of the canine and feline thyroid”. Am J Pathol 83:61, 1976
  • Fossum : “Small Animal Surgery”. 4 th Edition, Mosby Elsevier